Hvad kan Tarm tilbyde et nyt firma?

Vi har her samlet et par ideer, som støtte til alle der kunne tænke sig at starte et nyt firma, eller flytte med deres eksisterende firma til Tarm.

Hvad kan Tarm tilbyde et nyt firma?

Uanset hvad du kunne tænke dig at starte op med i Tarm, så findes her en række spændende fordele:

–          Lav leje: Der findes lejemål med god beliggenhed til både butikker og industri i meget fornuftige prislejer. De lave lejemål vil i kombination med rigeligt plads også være attraktiv for internetforretninger.

–          Turister: Selvom Tarm er en lille by, tiltrækker byen mange nye turister hver uge. Dette er en mulighed for alle butikker, der er interesserede i at øge omsætningen ved at sælge varer eller ydelser til turister.

–          Markedsdage i Tarm: Fra juni til september afholdes hver onsdag et af landets største loppemarkeder med mange kræmmerboder og aktiviteter. Dette tiltrækker besøgende fra hele Midt- og Vestjylland og også mange turister. Læs mere under kategorien Markedsdage i Tarm

–          Byens butikker og institutioner trækker til stadighed besøgende fra hele området. Det drejer sig bl.a. om Tarm Idrætscenter, de 4 fødevarebutikker, skolerne, Sundhedscenter Vest m.v.

–          Du kommer til at bo i et skønt område med flot natur og mulighed for mange fritidsaktiviteter.

–          Ikke mindst er Tarms indbyggere og området i det hele taget stolte af ethvert erhverv som skaffer arbejdspladser i området, hvilket kan mærkes i form af lokal støtte og opbakning.

Hvilke erhverv kunne have success i Tarm?

Det er naturligvis iværksætters eget ansvar og fornemmelse for hvad kan lykkes i byen, der er afgørende, men vi vil ikke undlade at præsentere en række af ideer, som vi mener kan have succes her i Tarm:

–          Hørebutik. Der findes i Tarm bl.a. en optiker, et apotek, Sundhedscenter Vest med bl.a. Vestjysk Øjenklinik og et stort ældercenter. Vi mener en hørebutik vil passe godt til byen.

–          Smykkebutik / urmager: Her findes flere lejemål, som vil være velegnet.

–          Tømrerhandel / byggemarked: Det sidste byggecenter blev slået sammen med en filial fra samme firma og flyttede til en anden by i området. Der findes mange håndværkere, tømrerfirmaer og lignende i og omkring Tarm, som nu skal køre længere hver dag for at dække deres behov.

–          Butikker som også sælger varer eller ydelser til turister.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har et godt netværk i området til bl.a. udlejere, kommunen, andre butikker og turistcentret. Er du interesseret i at starte et nyt firma eller i at flytte dit eksisterende firma til Tarm, så kan vi henvise dig til de helt rigtige personer og vi står også selv til rådighed med gode råd.

Udover dette tilbyder vi mentoring og støtte i din opstartsfase, samt attraktive fordele som nyt medlem i Tarm Handelsforening. Alle interesserede er velkomne til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne.

Ledige lokale til erhverv i Tarm: se her